BIZZ Insights

Viden og indsigter fra IT Minds' partnere

Mangler vi udviklere i Danmark?

Skrevet af Kristian W. Larsen, Partner @ IT Minds on 05-07-18 11:30
Kristian W. Larsen, Partner @ IT Minds
Find me on:

I mange medier kan man læse om manglen på kompetente IT-udviklere i danske virksomheder. Ifølge statistikker fra vores egen brancheorganisation; IT-branchen, oplever ca. hver tredje virksomhed, at de ikke kan besætte deres opslåede stillinger indenfor IT-området. Specielt IT-udviklere med en længerevarende videregående uddannelse er i høj kurs.

Det generelle budskab er, at der er for få IT-profiler med længerevarende uddannelsesbaggrund, og at der skal uddannes flere, for at lukke hullet og få flere dygtige IT-profiler ud i erhvervslivet. Men det løser jo ikke problemet på det potentielt manglende udbud her og nu. Min erfaring er dog, at de gode folk er til at finde, hvis du forstår at tiltrække dem, skabe de rigtige rammer og selv investerer i dem løbende.

 

En ny generation af EDB-medarbejdere

En vigtig årsag til, at virksomhederne oplever ikke at få nok ansøgere, ligger dog nok et andet sted: Der er nemlig sket et, i mine øjne, rigtig positivt paradigmeskift fra, at IT var EDB og var noget, der blev lavet i kælderen af EDB-medarbejderen man bare kunne ansætte og sætte ned i kælderen til at arbejde på bestilling fra forretningen, til at IT i rigtig mange virksomheder er en meget vigtig del af forretningen.

Derfor er der også nye krav til den nye generation af “EDB-medarbejdere”.

 

mangler-vi-udviklere-1

De skal tænke forretningsdrevet, tage forretningens ønsker og omsætte til IT-løsninger. Men næsten endnu vigtigere skal de kunne tage de teknologiske muligheder og præsentere for forretningen, hvordan disse nye teknologier kan være med til at flytte forretningen så man ikke bliver overhalet indenom.

EDB-medarbejderen er derfor blevet sindssygt vigtige for virksomhedernes fremtid. “Go digital or die” har været buzz-ordet siden starten af 2010’erne, og selv de mest konservative brancher er begyndt at indse behovet for at identificere de muligheder digitalisering giver deres forretning.

Derfor skriger næsten alle virksomheder på flere kloge EDB-medarbejdere, og forventer, at de melder sig selv og sætter sig på den ledige plads i kælderen, i samme øjeblik, virksomheden indrykker en annonce i avisen. At tro, man kan ansætte IT-specialister, som man historisk har ansat EDB-medarbejdere er en af de første fejl, mange virksomheder begår. Den moderne generation af EDB-medarbejdere har nemlig selvforstået, hvilke muligheder og rolle, de kan spille nu.

 

The return of the nerds - and where to find them

Derfor er 2010’erne også årtiet for “the return of the nerds”. Der skal nye midler til at tiltrække og fastholde de rigtige - ikke nok med at de tilhører en ny og ambitiøs generation Z, de har også egne ambitioner, som skal kunne finde deres genklang i de organisationer de arbejder for, og så er de omsværmede.

mangler-vi-udviklere-2

Der kan være mange veje ind til IT-specialistens hjerte. Hos IT Minds har vi gjort det til vores levevej at opbygge dem selv. Når man har gennemgået et internt forløb hos os, vil man ofte være i slutningen af sin kandidatuddannelse, og være klædt på til starte som konsulent ude hos vores samarbejdspartnere og være tilknyttet forskellige virksomheder og projekter, indtil omkring to år efter man er færdiguddannet. Her vil man typisk overgå til ansættelse hos en af de af vores samarbejdsvirksomheder, man har siddet hos som konsulent, gennem sin tid hos IT Minds. Vores samarbejdspartnere får derfor løst konkrete IT-udfordringer undervejs til en rigtig konkurrencedygtig pris, samtidig med at der den ekstra option, at den, der passer bedst på din organisation, kan overgå til ansættelse!

Så hvis I mangler udvikler-ressourcer i jeres forretning, for at kunne flytte den til næste niveau, så kan I da låne dem af os! Måske kan nogle af dem endda blive dine egne!

 

Insights fra it-branchen

Branche nyheder, nytænkende projektudvikling, agile metoder og meget mere - direkte fra IT Minds' partnere og nøglepersoner.

Seneste indlæg